Erhvervsuddannelse for studenter – EUS

Er du student fra STX, HTX eller HF, kan du bygge ovenpå din uddannelse med en målrettet erhvervsuddannelse inden for kontor, handel eller detail (butik). Forløbet varer 5 uger, hvorefter du er klar til en elevplads i en virksomhed.

Er du HHX-student kan du få merit for hele grundforløbet og kan derfor søge en elevplads direkte efter studentereksamen.

Fra student til elevplads inden for kontor, handel eller butik
Dette 5 ugers forløb er ideelt, hvis du ønsker en hurtig vej til en erhvervskarriere. Undervejs i forløbet sættes der stor fokus på både teori og praksis, så du bliver klar til en praktikplads i erhvervslivet. Med en EUS kan du fx blive kontorelev, butikselev eller handelselev, og du vil efterfølgende kunne få ansættelse i både private og offentlige virksomheder.

Hvad kan jeg blive?
Du kan bruge uddannelsen til at blive elev inden for kontor, handel og detail.

Kontor – du kan fx blive kontorassistent, lægesekretær, advokatsekretær m.m. På uddannelsen arbejder vi bl.a. med kundehenvendelser, markedsføring, økonomi og informationsopgaver i virksomheden.

Handel – du kan fx. blive indkøbsassistent, logistikassistent, handelsassistent m.m. På uddannelsen arbejder vi bl.a. med salg, indkøb og logistik, og det salg, der foregår mellem virksomheder.

Detail (butik) – her kan du fx. blive salgsassistent eller dekoratør. På uddannelsen arbejder du med salg, betjening og vejledning til kunderne.

Efter EUS (5 uger)
Når du har afsluttet den indledende skoleperiode på 5 uger, skal du finde en elevplads i en virksomhed, hvis du ikke allerede har en. Du kan få hjælp til dette af skolens praktikcenter. Vi har samarbejde med mange virksomheder inden for kontor, handel, detail og event.

I elevtiden veksles der mellem praktisk oplæring i virksomheden og efterfølgende skoleperioder på CELF.

EUS - forløb

HHX-studenter

Hvis du som handelsstudent ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse, kan du få standardmerit for hele grundforløbet, og dermed begynde direkte på hovedforløbet.

 

STX-, HTX- eller HF-studenter

Er du student fra STX, HTX eller HF?
Så kan en 5-ugers erhvervsuddannelse for studenter gøre dig klar til en elevplads inden for
kontor, handel eller detail.


Grundforløb 5 uger

Fag detail: Virksomhedsøkonomi C, Afsætning C, Erhvervsinformatik C (ikke et krav), Uddannelsesspecifikt fag

Fag handel: Virksomhedsøkonomi C, Afsætning C, Erhvervsinformatik C (ikke et krav), Uddannelsesspecifikt fag

Fag kontor: Virksomhedsøkonomi C, Afsætning C (ikke et krav), Erhvervsinformatik C , Uddannelsesspecifikt fag

Forløbet afsluttes med en grundfagseksamen og en grundforløbsprøve.


Hovedforløb to år
■ Praktik i en virksomhed ■ Skoleophold ■ Branchefag og fagprøve


 

Bliv kontaktet

Udfyld formularen og du vil blive ringet op af en vejleder hurtigst muligt.

Tak for din besked.

Tina Foged

Vejleder

Nykøbing F.
54 888 869

Uddannelsen er SU-berettiget


Du kan starte på 5 ugers forløb i Nykøbing F. den 10. august 2020


Du kan starte på 5 ugers forløb i Nakskov den 10. august 2020


Tilmeld dig EUS her eller kontakt en af vejlederne.