Grundforløb

Adgangskurser til grundforløb

Dansk og matematik på niveau G

Står du og mangler et kursus i dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsuddannelse, så kan du komme videre med et adgangskursus, hvis du min. er 25 år.

Du kan starte på kurserne den 10. august 2020

Tilmeld dig hos en vejleder.

Grundforløbets 1. del

På Grundforløb 1 har du mulighed for at afprøve forskellige erhvervsuddannelser. Du vælger et af vores hovedområder.

Du kan komme på Grundforløb 1 lige fra folkeskolen eller senest et år efter du har forladt den.

Du får en bred introduktion til erhvervslivet, og de kompetencer du skal have for at søge en læreplads.

I forløbet har du mulighed for at få et indblik i din valgte uddannelse og blive afklaret om, du har valgt rigtigt.

Grundforløb 1 varer 20 uger (½ år).

Grundforløb+

Grundforløb+ (GF+)
Vil du rigtig gerne have en uddannelse som tømrer, elektriker, kok, personvognsmekaniker eller VVS-energispecialist, eller en af vores mange andre uddannelser, men mangler en introduktion til, hvad der skal til for at få en god start på din erhvervsuddannelse? Så er der pr. 1. januar 2020 kommet en ny mulighed,
nemlig GF+.

Forløbet er et 10 ugers forløb, der ruster dig til at starte på en erhvervsuddannelse efterfølgende.

Målgruppe
Forløbet er for dig, der ønsker et løft i de faglige og sociale kompetencer. GF+ gør dig klar til at starte på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2.

  • Under forløbet på 10 uger, skal du arbejde med følgende
  • Personlig udvikling – arbejde med personlige og sociale kompetencer
  • Løbende arbejde med fremlæggelser, som gør dig fortrolig med mundtlige præsentationer
  • Afklare erhvervskompetencer igennem praktisk arbejde med at opnå kompe tencer, som matcher evner og interesser
  • Arbejde med at finde motivation og sætte realistiske mål
  • Lære at begå dig i erhvervsfaglige miljøer. Krav/forventninger/fagrelevant tale (jargon/fagtale)
  • Arbejdsmiljø, bevægelse og ergonomi. Styrke din fysiske form og øge dit kendskab til ergonomi, som kan forbygge arbejdsskader.
  • Afprøve de opnåede færdigheder i praksis, via praksisnære projekter på CELF
  • Afprøve arbejdspladskulturen
  • Øve i arbejdsplanlægning og samarbejde
  • Lære arbejdsmetoder
  • Øve kombinationsfag: dansk, samfundsfag, regning og praktikpladssøgning
  • Vores forventninger til dig er, at du:
  • Er motiveret til at gennemføre GF+
  • Har viljen til at komme videre med uddannelse
  • Er åben og ærlig over for os og dig selv

Adgangskrav til forløbet
Adgangskravet er mindst 2,0 i snit i både dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve i 9. eller 10. klasse.

Hvis adgangskravene ikke er opfyldt, skal du til en prøve og herefter til en samtale, hvor det vurderes, om du kan optages på GF+.

  • Du må desuden ikke
  • Tidligere have gennemført en ungdomsuddannelse
  • Have haft adgang til GF1
  • Have gennemført GF2.

Sted
CELF
Kringelborg Allé 7
4800 Nykøbing F.

Forløbets varighed:
Den 2. april og slutter den 26. juni 2020 eller
Den 26. oktober – 15. januar 2021.

Forløbet er gratis og er SU-berettiget.

Grundforløbets 2. del

Hvis du har forladt 9./10. klasse for mere end et år siden, og du er under 25 år, skal du begynde i grundforløbets 2. del, der varer 20 uger (½ skoleår).

Efter grundforløbet, som du afslutter med en prøve, fortsætter du med hovedforløbet.

Hovedforløb

Hovedforløbet består af praktik i en virksomhed og skoleophold eller skolepraktik og skoleophold.

Varigheden afhænger af uddannelse og evt. meritter.

Bliv kontaktet

Udfyld formularen og du vil blive ringet op af en vejleder hurtigst muligt.

Tak for din besked.

Anna Pedersen

Vejleder

Nykøbing F.
61 632 913

Jeannie Larsen

Vejleder

Nykøbing F.
61 632 965