Er du vild med at bruge dine hænder, tænker i praktiske løsninger, men samtidig usikker på, om du gerne vil læse videre? EUX giver dig en unik mulighed for at få både gymnasialt niveau og en erhvervsuddannelse.
Nyt ungt studiemiljø booster fællesskabet på Campus Nakskov
Noah, Magnus, Jena og Salih glæder sig. De er med til at skabe et nyt, fedt UCE-ungdomsmiljø på Campus Nakskov, hvor elever fra smede- og tømrerværkstederne er ved at flytte sammen med eleverne fra SOSU-uddannelserne.
De nye lokaler er under opbygning og klar efter sommerferien, hvor nuværende og kommende elever kan se frem til at stemple ind i et nyt fællesskab.
Lige nu roder det lidt, men inden længe er både undervisningslokaler og fællesområdet på plads.
- Jeg glæder mig til at lære unge fra andre fag at kende. Man lærer altid noget nyt, når man hænger ud med folk, der beskæftiger sig med noget helt andet, end man selv gør, fortæller 20-årige Noah Christensen, der er smedeelev og til daglig arbejder i værkstederne sammen med kammeraten 23-årige Magnus Johansen.
- Man får en lidt større horisont, når man lærer nye mennesker at kende, konstaterer Magnus.
29-årige Jena Patricia Hansen og 21-årige Salih Hede kommer fra SOSU-uddannelsen, som tager demostuerne fra deres uddannelse med sig til de nye omgivelser. De to ser også frem til at få flere venner i skolen.
- Vi kan jo godt sparre med hinanden, udveksle ideer og give hinanden feedback, selv om man ikke går på den samme uddannelse, mener Jena, og Salih, der også glæder sig til at banke Magnus i brætspil i fællesområdet, supplerer:
- Det giver nogle flere synspunkter og et større fællesskab, det bliver fedt. Har du også lyst til at blive en del af det nye UCE-ungemiljø på Campus Nakskov, er du velkommen til at komme forbi og få en snak om dine uddannelsesmuligheder.
Vi begynder nye hold til august, og du kan se mere og søge ind via www.uce.dk. Vi har også vejledere, der altid er klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig med at finde den rigtige uddannelse for dig. Ring bare på 54 88 88 88....
På UCE kan du vælge en uddannelse, der giver dig nye muligheder – både hvis du vil hurtigt ud i job, læse videre eller bare finde ud af, hvad du brænder for.
0 CommentsComment on Facebook
2 CommentsComment on Facebook
12 CommentsComment on Facebook