Studiemiljø

CELF har uddannelsessteder i Nakskov, Maribo og Nykøbing F. I hvert ’hus’ ligger flere uddannelsesafdelinger side om side, det skaber et godt fagligt studiemiljø, hvor alle kan lære af hinanden, og hvor man får mange forskellige input. Hver uddannelsesafdeling er hyggelig, og med sit eget særpræg, og der er fællesområder med bløde og farverige sofagrupper, hvor der både kan arbejdes og slappes af.

På alle uddannelsesafdelinger er det praktiske i højsædet. Vi tror ikke på, at man lærer det praktiske ved kun at sidde i et klasselokale og lytte, men ved at røre, fornemme og arbejde med tingene i virkeligheden.

 

Realistiske arbejdsmiljøer
Det giver noget at få lov til at stå med materialerne mellem hænderne. Derfor har vi realistiske værksteds- og butiksmiljøer på alle vores uddannelsesafdelinger.

Klik ind på de forskellige uddannelser og se billeder fra uddannelserne. Her kan du få en fornemmelse af studiemiljøet. Du er også altid velkommen til at komme på besøg og tjekke miljøet ud.