Træfagenes byggeuddannelse (tømrer)
- Nykøbing
- Nakskov
Hvordan bruger man træ i konstruktioner, der skal holde i hundredevis af år? Og hvordan bliver en arbejdstegning til virkelighed? Det er nogle af de allervigtigste ting, du lærer på tømreruddannelsen på CELF. Arbejdet foregår udelukkende i træ – et materiale som igen er blevet utrolig populært at bygge med, fordi det står mere levende og varmt end beton og stål. Som tømrer arbejder du ofte udendørs og bruger din krop, når du saver og kravler på stiger med lægter på skulderen. Dog er der i dagens byggeri også god hjælp fra maskiner såsom CNC fræsere, kap/geringssave og teleskoplæssere.
Mød Caroline: Hun har valgt tømreruddannelsen og er glad for det
En tømrer skal være dygtig til at samarbejde – både med andre fagfolk og sine tømrerkolleger på de store byggerier, samtidig med at næste opgave måske er i det private hjem, hvor et nyt køkken sættes op. Derfor er det en god egenskab for en tømrer at kunne omgås mennesker i en bred forstand.
Derudover er du:
- dygtig til matematik og har forståelse for rummelighed
- i god form
- dygtig med dine hænder
- god til både at arbejde sammen med andre og alene
Opbygning
Uddannelsen består af et grundforløb, der varer 20 eller 40 uger (afhængigt af, om du kommer direkte fra grundskolen), samt et hovedforløb, der veksler mellem oplæringsperioder på en arbejdsplads og skoleforløb.
Mere om uddannelsen
Grundfag
- Dansk niveau F/E/D
Valgfag:
- Matematik niveau F/E/D
Erhvervsfag på fagretning:
- Arbejdspladskultur
- Lærepladssøgning
- Samfund og sundhed
- Arbejdsplanlægning og samarbejde
- Faglig dokumentation
- Faglig kommunikation
- Innovation
- Metodelære
Fag:
- Matematik F
- Teknologi F
- Uddannelsesspecifikke fag
Endvidere bliver du på grundforløbet undervist i følgende certifikater:
- Opstilling af rulle- og bukkestillads
- Førstehjælp på mellem niveau
- Elementær brandbekæmpelse
Du skal mindst have mindst 2,0 i snit i både dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve i 9. eller 10. klasse, og være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Hvis du ikke opfylder adgangskravene, skal du til en prøve, der er fælles for hele Danmark, og herefter til en samtale, hvor det vurderes, om du kan optages på CELF. Prøverne afholdes i juni/juli og i december/januar op til skolestart.
Der er også adgangskrav, når du skal videre på uddannelsens hovedforløb. For at kunne gå i gang med hovedforløbet og gennemføre uddannelsen, skal du have bestået fagene:
- Matematik F
- Teknologi F
- Uddannelsesspecifikke fag
Du skal desuden have bestået nedenstående certifikater:
- Opstilling af rulle- og bukkestillads
- Førstehjælp til EUD-uddannelser
- Elementær brandbekæmpelse
- Varmt arbejde med gnistproducerende værktøj
- Maskinkørekort til træfagenes byggeuddannelse
Som tømrer bliver du typisk ansat i mindre tømrervirksomheder eller hos entreprenører. Beskæftigelsesmulighederne er gode og mange vælger at starte selvstændig virksomhed. Hvis du vil læse videre kan det bl.a. være til byggetekniker, energiteknolog eller professionsbachelor i bygningskonstruktion.
Startdatoer
20. januar 2025
11. august 2025
Hovedområde
Teknologi, byggeri og transport
Fagretninger
Byggeri og anlæg,
Produktion og byggeri (Nakskov)
Mulige specialer
Tømrer, Gulvlægger, Tækkemand
Varighed
Fra 4 år – 5 år
Grundforløb/hovedforløb
Du kan tage hele uddannelsen på CELF
Adgangskrav
9./10. klasse (karakteren 02 i dansk og matematik)
Økonomi
SU og elevløn
Skoleoplæring
Der er mulighed for at komme i skoleoplæring på tømreruddannelsen på CELF. Hvis du er interesseret i oplæring i udlandet, kan du læse mere her.
EUX
Du kan læse uddannelsen som eux-forløb. Læs mere under EUX teknisk.
Bliv kontaktet
Udfyld formularen og du vil blive ringet op af en vejleder hurtigst muligt.