Specialpædagogisk støtte (SPS)
På CELF bliver alle elever screenet i dansk ved start på skolen. Det betyder, at alle der har behov får tilbudt støtte. Det giver dig mulighed for at gennemføre din uddannelse på samme vilkår, som dine kammerater på skolen.
Hvem kan få specialpædagogisk støtte?
Du kan søge støtte, hvis du
- er ordblind eller har mistanke om det
- er talblind eller har mistanke om det
- har psykiske vanskeligheder
- har fysisk handicap
Hvad kan du få støtte til?
- Du kan med mistanke om ordblindhed blive testet på CELF. Hvis du er testet ordblind, kan vi søge en it-rygsæk til dig, der kan støtte med at læse og skrive. Du får tilbudt instruktionstimer i brugen af programmerne. Du kan også få studiestøttetimer.
- NOTA, net-bibliotek giver dig adgang til dine studiebøger, f.eks. som lydbøger.
- Du kan også med mistanke om talblindhed blive testet på CELF. Hvis du er testet talblind, kan du få et tilbud om studiestøtte.
- Hvis du har en diagnose på nogle psykiske vanskeligheder, kan du få studiestøttetimer. Timerne kan bruges til at hjælpe dig med at få struktur på dit studie, støtte til studieteknikker med mere.
- Hvis du har et fysisk handicap, kan du ofte få hjælpemidler, f.eks. specielle sko eller en speciel stol.
Hvordan får du støtte?
Du kan tale med din lærer eller elevvejleder om, at du har behov for støtte. Du kan også henvende dig direkte til SPS-teamet, som du finder til højre på siden.
Bliv kontaktet
Udfyld formularen og du vil blive ringet op af en vejleder hurtigst muligt.